Vær med til at bygge din egen succes

Yamazaki Mazak er verdens største producent af computerstyrede (CNC)-metalbearbejdningsmaskiner. Med over 200 forskellige modeller inkluderer Mazaks produktserie CNC-drejebænke, maskincentre, multitasking-maskiner og fleksible produktionssystemer, såvel som laserskæremaskiner.

Vores maskiner producerer alt fra gearkassen i en helikopter til næsen på Formel 1-bil, designer-bæltespænder, skistøvler og alt derimellem. Vores mission er at udvikle originale produkter og skubbe grænserne og mulighederne for maskinbearbejdning.

Hvis lige netop du er motiveret og er på udkig efter en udfordrende, dynamisk og indbringende karriere indenfor maskinteknik, så vil vi gerne høre fra dig.

Ledig stilling:

Salgskoordinator

Kunne du tænke dig at blive salgskoordinator hos Danmarks største leverandør af værktøjsmaskiner?

Vi søger en engageret person, der som intern salgskoordinator kan understøtte vores sælgere i Danmark og agenter i Baltikum. Stillingen er en generel back-office funktion, som bl.a. omfatter varetagelse af indkøbsfunktioner, kommunikation med fabrikker i England og Japan, udarbejdelse af tilbud, vedligeholdelse af prislister, support til sælger og koordinering med andre afdelinger.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job
  • Et af markedets mest omfattende produktprogrammer indenfor spåntagende bearbejdning
  • Grundig produkttræning af erfarne kollegaer internt og eksternt
  • Moderne salgsunderstøttende værktøjer
  • Et meget selvstændigt job
  • En attraktiv lønpakke, med bl.a. pensionsordning samt betalt telefon og internet

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med indkøbsfunktion med de dertil hørende processer, logistikstyring, koordinering med andre afdelinger
  • Teknisk viden og kendskab til spåntagende bearbejdning vil være en fordel
  • Er engageret og har akkuratesse og gennemslagskraft
  • Har overblik og kan holde mange bolde i luften
  • Kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner
  • Behersker engelsk i skrift og tale
  • Er erfaren bruger af pc og CRM-systemer

Hvis du mener, du kan opfylde ovenstående, bedes du fremsende din skriftlige ansøgning via QuickApply-knappen forneden senest 30. april 2023.

Ønsker du yderligere information om denne spændende udfordring, bedes du kontakte direktør Lars Lynge på telefon 23 25 79 77.