Kraftfuld bearbejdning
50-konus-maskiner med højt moment efterspørges mere og mere, fordi sektoren søger maskiner, som kan kombinere effekt med nøjagtighed. Mazaks VTC-800/30HD, der står for ‘heavy duty’ (=kraftfuld), er en 50-konus-variant af den yderst succesfulde VTC-800-maskinserie. HD-versionen tilbyder en ideel platform til skæring af vanskeligt forarbejdelige materialer ved at kombinere en maskinstruktur, der er optimeret til stabilitet, med et spindeldesign, der integrerer høj stivhed, så maskinen kan levere den førende bearbejdningskapacitet i sin klasse.
For at kunne levere enestående spåntagningshastigheder og modvirke risikoen for vibrationer er VTC- 800/30HD forsynet med en ny, ekstremt stiv stander-, slæde- og underdelstruktur, der er designet således, at maskinen leverer sin fulde effekt uden vibrationer eller tab af præcision. Den højtydende maskinstruktur er designet til at levere den bedste statiske og dynamiske stivhed i sin klasse, således at HD-maskinen kan levere det høje spindelmoment og den kraftige effekt, der kræves til 50-konus-ydelse.
Den Mazak-designede og -fremstillede spindel på 10.000 o/min leverer kontinuerlig effekt på 22 kW og et korttidsmoment på 302 Nm. I produktion kombinerer maskinen fleksibilitet med effekt og leverer en ilgangshastighed på 50 m/min på X-, Y- og Z-aksen; 0,5G acceleration og en spån-til-spån-tid på 5,7 sekunder. Der medfølger som standard 36 værktøjer.