Over 500 med til at indvie svanen i Middelfart

 

Mazaks moderne domicil blev indtaget af det danske salgs- og serviceselskab hen over vintermånederne, og således har mange været forbi de mere end 2.000 moderne kvadratmeter. Forud for Grand Opening var Middelfart-domicilet ramme om et møde for en stor del af den europæiske Mazak-ledelse, og herunder også den japanske producents øverste daglige leder, President Takashi Yamazaki.

 

Takashi Yamazaki var naturligt i fokus onsdag den 18. maj, da han officielt indviede det moderne danske domicil i Middelfart sammen med Mazak Danmarkdirektør Lars Lynge, Mazak Europe General Manager Richard Smith, og de tre kunder salgsdirektør Morten Schow, Aluline, direktør Lars Rasmussen, Multicut, og CCO Carsten Stubkjær Mumm, KP Components. I sin velkomsttale til de inviterede gæster til den særlige Red Ribbon-ceremoni fortalte Takashi Yamazaki om en bog, som han havde fået ved en tidligere lejlighed for fem år siden i Japan af Lars Lynge; Den grimme ælling af H.C. Andersen. Det var efter en tid gået op for ham, at Lars Lynge med bogen havde hentydet til de nu tidligere Mazak Danmark- rammer i Ringsted. Derefter gik der således kun kort tid, til Japan meddelte Lars Lynge, at han godt kunne finde de egnede rammer for et større dansk domicil. Og i forlængelse heraf blev grunden købt til byggeriet og arbejdet med domicilet var i gang.

Læs mere