Lynstart for ambitiøs sønderjyde

Sidst i november blev virksomhedens tredje CNC-maskine i form af en Mazak VCN 530C løftet på plads i produktionshallen på gården ved Bredebro. Tommy Sørensen (t.v.) er her sammen med Jesper Bøje fra Mazak.

Den første marts sidste år startede den arbejdsomme sønderjyde maskinfabrikken Zebotek A/S, og der gik ikke lang tid før de første maskiner var på plads. En automatsav, en søjleboremaskine og ikke færre end tre CNC-maskiner fra Mazak er nu på plads efter sparring med blandt andet Mazak salgskonsulent Jesper Bøje, og alt sammen på kun lidt over et halvt år siden opstarten. Endeligt er virksomheden også igang med at gøre sig klar til at blive kvalitetscertificeret, hvor målet er at opnå et Iso 9001 såvel som et AS9100 cerifikat. Det arbejde skulle gerne være på plads inden sommerferien. "Vi bearbejder i alt fra hærdet stål til plast, og med vores maskinpark kan vi efterhånden klare det meste ikke mindst indenfor avancerede enkeltstykordrer. Vores styrke er meget dygtige medarbejdere, fleksibilitet, den korte leveringstid og muligheden for at sætte en god pris, og det tror jeg, der er stor efterspørgsel på i markedet" konstaterer Tommy Sørensen.

Læs mere