Peter Poulsen ansat hos Mazak

Yamazaki Mazak Danmark A/S har ansat Peter Poulsen som ny chef for virksomhedens tekniske og salgsadministrative afdelinger. 

Vi kan hermed informere, at Peter Poulsen er ansat hos Yamazaki Mazak Danmark A/S fra den 1. august 2019 som Teknisk Chef samt Chef for Salgsadministrationen. Peter Poulsen er ansat direkte under Adm. Direktør Lars Lynge, og vil i den rolle få det fulde ansvar for virksomhedens 4 produktionsteknikere samt 3 medarbejdere i salgsadministrationen. 

Peter Poulsen har en mangeårig bred erfaring inden for ledelse, produktionsoptimering, valg af opspænding og fixturering samt skærende værktøjer både i Danmark og i udlandet. Vi ser frem til at bruge hans kompetencer til at styrke vores processer og skabe produktivitet både hos Yamazaki Mazak Danmark A/S og hos vore kunder. 

Vi byder Peter Poulsen velkommen hos Yamazaki Mazak Danmark A/S, og ønsker ham stor succes i hans nye rolle.