Mazak HCN-4000 til Safe-Tec

Et Mazak High Speed-bearbejdningscenter, model HCN-4000, er aktuelt installeret ved Safe-Tec A/S i Rønnede. Serviceteknikere fra Yamazaki Mazak Danmark A/S har i starten af sommerpausen installeret og indkørt en Mazak HCN-4000-model ved midtsjællandske Safe-Tec.

Det sker blot fire uger efter ordreafgivelsen, fortæller Area Sales Manager Thomas Uhrskov Berg, Mazak Danmark, som naturligt glæder sig over, at kunne levere så hurtigt. HCN-4000 er et CNC-bearbejdningscenter med højeste dynamik og High Speed-hovedspindel for højhastighedsbearbejdning i et arbejdsområde op til 560 gange 640 gange 640 millimeter (X/Y/Z), og i alle akser med acceleration op til 1G. Hurtige værktøjsskift er en anden årsag til høj produktivitet, og således kan maskinen byde på spån-til-spån-tider på 2,4 sekunder ligesom paletteskifteren åbner for adgang til produktiv fremstilling med paletter på 400 gange 400 millimeter. Safe-Tec har siden 1990’erne gjort sig i leverancer til bjærgning, bugsering og løfteløsninger inden for blandt andet vindmølleindustrien såvel som til forsvars- og bjærgningsbrug i øvrigt. Den Iso 9001- og miljø-certificered roducent har patenteret sine løsninger, som sælges globalt, og ofte som komplette løsninger efter specificerede formkrav, ligesom man har forhandling af produkter fra Comeup, Delta, Sepson og Savatech samt strategiske samarbejder med Autoconsult, FORCE Technology og Rescue Center Denmark.


 

Safe-Tec i Rønnede har fået leveret et Mazak HCN-4000-center.

 

Af John Nyberg