Forklaring på CNC-drejebænk

Hvad er en drejebænk?

En drejebænk er en værktøjsmaskine, hvori det emne man ønsker at bearbejde roterer rundt om en rotationsakse. Materialet fjernes samtidig ved de skærende værktøjer således man kan fremstille symmetriske komponenter. Moderne drejebænke er normalt computerstyret (CNC), hvor operationerne og bevægelserne programmeres af en operatør.

Der findes en række forskellige typer af drejeprocesser, som alle kan implementeres på en moderne drejebænk, herunder skrub drejning, slet drejning, udboring, plan drejning, indstik, gevindskæring, afstik og meget mere.

Hvad anvendes drejebænke til?

En CNC-drejebænk/drejecenter eller CNC-multitaskmaskine anvendes i en lang række processer til at fremstille dele eller komponenter af forskellig størrelser. De drejede dele udgør ofte kun en lille del af et samlet system som være dele i en brændstofmotor, komponenter til off shore industrien, Aerospace og fly industrien, dele til den medicinske industri i form af implantater samt helt almindelige komponenter til maskinbygningsindustrien.

Hvilken type materialer kan bearbejdes på en drejebænk?

En bred vifte af materialer kan bearbejdes på en drejebænk - lige fra metaller, såsom messing, rustfrit stål og kobber, til mere komplekse materialer, herunder superlegeringer, såsom Inconel. I de senere år er kompositter, såsom kulfiber, der ofte anvendes til fremstilling af luftfartskomponenter, også blevet mere populære.

Hvordan vælger man en drejebænk?

Valget af drejebænk vil blive bestemt af applikationen, med andre ord typen, kompleksiteten og størrelsen af den komponent der fremstilles sammen med materialet, der bearbejdes. For eksempel kan små og enkle dele fremstillet af rustfrit stål, såsom en rørfitting, fremstilles på en enkel drejebænk, såsom Mazak QT PRIMOS serien. Større og mere komplekse komponenter kræver mere komplekse maskiner. For eksempel er Mazaks MEGA TURN serien designet til effektivt at bearbejde større emner, som dem, der findes i entreprenørmaskiner, jetmotorer og komponenter i energisektoren. Samtidig er skærekraft en vigtig determinant i valget af en drejebænk. Hårdere materialer, som Inconel, kræver en kraftig bearbejdningskapacitet, herunder øget stivhed, som der findes i drejebænke som SLANT TURN NEXUS.

Kan en drejebænk også udføre andre ikke-drejende operationer?

Moderne drejebænke kan også udføre andre operationer, såsom fræseoperationer af prismatiske eller firkantede komponenter, hvor emnet forbliver statisk, og værktøjet udfører operationen. En multitask maskine, som Mazaks INTEGREX i-serie, kan udføre flere operationer. Dette har den fordel at aktivere en DONE-IN-ONE-kapacitet, med færre opstillinger og mindre programmeringstid for at mindske cykeltiderne og øge produktiviteten.

Yamazaki Mazaks CNC-drejebænke

Mazak har en række drejebænke, der passer til en bred vifte af applikationer, fra 2-akse modeller til drejecentre udstyret med roterende værktøjer, Y-akse og modspindel. Mazak's simpleste drejebænk, er QUICK TURN PRIMOS kompakte model med gode præstationer samt en 5.000 rpm hovedspindel. På samme måde giver QUICK TURN-serien og QT Compact alle fordelene ved den nyeste teknologi, der er dedikeret til fræsning for at levere en DONE-IN-ONE-kapacitet. Efterhånden som kravene til mere komplekse komponenter øges, øges Mazak drejebænke i størrelse, kraft og kapacitet. HQR-modellen kan prale af en dobbelt revolver, to-spindel-løsning til optimering af cykeltider, der er ideel til produktion af høj volumen ved at muliggøre både drejning og fræsning i samme operation. MULTIPLEX-serien af drejebænke, er ligeledes ideel til højvolumenproduktion, har to drejespindler, der kan bruges til samtidig bearbejdning. Kontinuerlig samtidig bearbejdning af begge spindler er mulig, takket være automatisk overføring af emne fra en spindel til den anden.